DKUUG rolle i standardisering.

Af Keld Simonsen

Hvad vil DKUUG med standardisering; hvad er DKUUGs rolle i standardiseringsverdenen?

DKUUG er en forening omkring åbne systemer. Det betød i begyndelsen af firserne UNIX, samt relaterede teknologier såsom C, andre udviklingsværktøjer, samt Internet. Dette udviklede sig til POSIX-standarderne, og der kom også standarder for C, databaser, udviklingsværktøjer, internationalisering, Internet, og nu også for C++. DKUUG virker også for udbredelsen af åbne standarder.

I dag er der mange åbne systemer på markedet. Åbne systemer defineres her som systemer, der har en åbent tilgængelig specifikation, dvs. standard, tilgængelig, og denne standard skal være udviklet i en åben proces, hvor alle har mulighed for at deltage, og med et veldefineret og fair regelsæt til at løse konflikterne omkring hvordan standarden skal se ud. En modsætning til åbne systemer er systemer der er defineret af et enkelt firma, dette kaldes også proprietære systemer.

Åbne systemer har den fordel at man kan få et system med samme funktionalitet fra mere end een leverandør, og man er derfor ikke bundet til en enkelt leverandør. Der kan være konkurrence om at producere et produkt, og en bruger kan så vælge det bedste system til den bedste pris.

Standarderne for de åbne systemer kan også påvirkes via deres åbne tilblivelsesproces, og brugere kan således være medbestemmende omkring hvordan de åbne systemer skal se ud.

Standarderne for de åbne systemer er således basale for DKUUG, og foreningen har også gennem årene lagt et betydeligt arbejde omkring standarderne for åbne systemer.

Internet

Først og fremmest har indsatsen ligget på Internetområdet. DKUUG var her involveret fra den spæde start ved fra foreningens fødsel at være indblandet i UNIX- og ARPA-nettet, som undertegnede startede for Datalogisk Institut, Københavns Universitet (DIKU) i januar 1983. Senere overtog foreningen driften af dette net, med DIKUs hjælp, og det blev til Internet i Danmark, hvor DKUUG stod for navneserver og newsservice for Danmark, og stod for Internetopkobingen for mange firmaer via modem, samt undervisningsinstitutioner via Undervisningsministeriets DENet (drevet af UNI-C). Ved flytningen i 1992 til Symbion startede foreningen det første fuldt kommercielle Internet i Danmark, og denne aktivitet blev så i 1996 solgt til Tele Danmark for 20 mill kr. Foreningen har således igennem mange år lavet et stort og meget kontant bidrag til udbredelsen af de åbne Internet-standarder i Danmark, og vi havde også stor indflydelse på opstart og organisationen af Internet i Europa via vores involvering i EUnet og EurOpen.

På standardiseringen af Internet har DKUUG især haft indflydelse omkring tegnsæt og internationalisering. DKnet udviklede en version af Sendmail-programmet der kunne konvertere mellem forskellige tegnsæt, herunder 7-bit dansk, latin1, IBM codepages og macintosh-tegnsæt. Dette var i drift fra 1990 og kom med i standardudgaven af Sendmail. Vi var med i udviklingen af MIME-standarderne, bl.a. var vi med i udarbejdelsen af modellen for headers mm, og vi lavede noget af det basale arbejde omkring base64 kodningen, og definitionerne af tegnsæt og konverteringen imellem dem blev lavet af os, med støtte fra Nordisk Råd. ESMTP standarden, der tillod udveksling af 8-bit mail, blev kun til efter vedvarende pres fra os af, og den grundlæggende model var først og mest ihærdigt fremført af os. Den tillod udveksling af 8-bits mail over hele verdenen, hvor mange ellers plæderede for en enklavemodel; hele verdenen skulle fremdeles være forbundet med kun 7-bits-mail.

Et andet område, hvor foreningen var involveret, var udbredelsen af news-læsningsprogrammet "nn", programmeret af Kim Storm fra foreningens bestyrelse. Dette var i en del år det mest anvendte newslæsningsprogram i verdenen, og foreningen hjalp ved at være distributionssted over Internet.

I den senere tid har foreningen været involveret i internationaliseringen af web-protokollerne, sammen med DKnet i MAITS-projektet, støttet af EU. Her har vi været foregangsmænd for hjemmesider på flere sprog, hvor sproget automatisk vælges uden at spørge brugeren, og vi har fået indført at web-protokollerne bruger den fulde standard for alverdens tegn, ISO 10646. Vi har også fået lavet generelle anbefalinger for Internet omkring tegnsæt og internationalisering.

Vi har således haft, og har stadig, en betydelig indflydelse på Internetstandarderne, især på området omkring internationalisering, som vel må siges at have stor betydning for foreningens medlemmer.

UNIX og POSIX

Omkring UNIX og POSIX har foreningen også været stærkt engageret. Tilbage i firserne var vi med til at få standardiseringen til at tage fart i /usr/group (senere UniForum) og IEEE, og vi var stærkt medvirkende til at der overhoved var noget der hed internationalisering i POSIX-standarden: amerikanerne syntes ikke det var nødvendigt, men via EurOpen fik vi først USENIX og senere IEEE overbevist. Vi var også inde og lave en del om i internationaliseringsstøtten, og vi lavede med Teknologirådets og Dansk Standards hjælp en beskrivelse af hvordan man brugte det til standarden, med støtte til mange tegnsæt og kulturer, som har dannet skole og senere er videreudviklet i flere standarder. Vi havde indflydelse på "file" kommandoen omkring genkendelse af filformater, og uuencode med "base64" støtte, samt indflydelse på diverse andre kommandoer.

Vi startede for ISO en indsamling af POSIX internationaliseringsspecifikationer, (såkaldte localer), mange udviklede af undertegnede, som blev gjort tilgængelige via Internettet, og i dag er udbredte i en lang række leverandørers UNIX produkter.

I dag forestår vi udarbejdelsen af den programmeringssprogsuafhænginge definition af POSIX-kernen, og vejledningen for udarbejdelsen af POSIX-profiler og POSIX-localer.

Foreningen var også involveret i udarbejdelsen af "UNIX-bogen" i 1985, der beskrev hvordan man brugte UNIX. Den er solgt i mere end 10.000 eksemplarer, og den sælges trods sin alder stadigvæk.

C, C++ og Java

Foreningen har været involveret i standardiseringen af C og C++, og vi er for nærværende ved at lave opdatering omkring internationaliserinsstøtte i C. Vi følger også med i planlægningen af standardiseringen af Java.

Internationalisering og tegnsæt

Især internationaliseringsområdet, dvs hvordan man får det samme program til at opføre sig fornuftigt med forskellige sprog og kulturelle konventioner, herunder tegnsæt, har været et af foreningens store indsatsområder. Indsatsen på Internet-området og UNIX/POSIX har allerede været nævnt, men hele internationaliseringsområdet må ses som relevant for alle åbne systemer, og det er blevet udskilt som særligt område, både på internationalt og på europæisk plan. Da vi har ment at området var specielt vigtigt for medlemmerne - de andre standardiseringsting ville nok have kommet alligevel, men ingen andre vil lave åbne systemer til dansk - er dette blevet prioriteret højt. Og det er lykkedes at gøre os gældende. Vi er således ansvarlige for at skrive ca 10 standarder på området. Det omfatter bl.a. beskrivelsen af hvordan man angiver datoformater, sortering (æøå), numeriske og monetære formater, samt hvorledes man bruger disse data via funktionskald i programmer, samt et kulturelt register med beskrivelse af alverdens kulturer. Endvidere europæiske POSIX localer, samt forskellige tegnsætskonverterings- standarder og translitereringsstandarder. Og hertil kommer en tegnsætsstandard eller to. Vi er også dybt involveret i administrationen og vedligeholdelsen og udbyggelsen af standarderne. Vi er dermed en af de mest indflydelsesrige aktører på hele området.

Udbredelse - email og web

Et særligt kapitel er den praktiske hjælp, foreningen yder til standardiserings- processen og til udbredelsen af viden om standarder. Den åbne standardiseringsproces er jo i konkurrence med proprietære defakto-standarder og standarder produceret af konsortia. Det er kun den åbne standardiseringsproces, som foreningen direkte kan påvirke og deltage i, og vi har derfor gjort meget for at styrke denne. Den åbne proces, som den foregår i de officielle standardiseringsorganisationer såsom ISO og det europæiske CEN, har haft et støvet image. Her har vi forsøgt at modernisere den officielle standardiseringsverden med brug af email, ftp og web, både til intern arbejdsbrug, og som information om standarderne og arbejdet til hele verdenen. Dette er lykkedes i stor grad, fx laver vi i dag email-lister for ca 30 ud af de ca 100 arbejdsgrupper i ISO der arbejder med IT, og ca 10 af IT-grupperne laver vi web-sider for. Det er især de arbejdsgrupper, vi har mest med at gøre: POSIX , C , C++ , Java , internationalisering , tegnsæt og web; men også Fortran, Cobol, Ada, og forskellige multimedie og grafikgrupper. Foreningen er således langt den største formidler via web i verdenen af internationale standarder omkring informationsteknologi. Og vi har hjulpet mange arbejdsgrupper med en mere tidssvarende og effektiv arbejdsform ved brug af email mm, forhåbentligt resulterende i hurtigere fremkomst af bedre standarder. Vi er også med i udarbejdelsen af regler og retningslinier for brug af Internet i hele ISO og også i informationsteknologi.

Resultater

Jeg synes man må sige at vi har opnået imponerende resultater, givet at vi kun er en lille forening i et lille land, og dog har formået at gøre os gældende på verdensplan på mange vigtige områder. Vi har formået dette på et relativt lille budget på ca. 100.000 kr pr år, som fortrinsvis er gået til rejseudgifter, og lidt medhjælp til email og web-services. Vi har været heldige med at få støtte til aktiviteterne fra mange andre, bl.a kan nævnes Nordisk Råd, EU, Industriministeriet, Kulturministeriet, Forskningsministeriet og Dansk Standard. Der er stadig meget der bør laves, og som vi er godt med i. Hvis du er interesseret i arbejdet er du meget velkommen til at henvende dig til keld@dkuug.dk og høre nærmere om hvordan du kan deltage.