Åbne standarder

DKUUG er en forening omkring Åbne Systemer, og disse bygger på Åbne Standarder.

Dette ser jo meget pænt, indlysende og sympatisk ud, men hvad menes der med dette?

Åbne Standarder er blevet et modeord, og der lægges forskellige betydninger i det, alteftersom hvis interesser man gerne vil fremme. Da Åbne Standarder er et af fundamenterne for DKUUGs virke, har vi behandlet dette indgående og lavet en definition af det i strategirapport fra 1999, hvor alle medlemmer kunne deltage, og som er vedtaget i bestyrelsen.

Åbne Standarder er her defineret som:

Åben definition tilgængelig

Dette betyder at der skal være en offentlig tilgængelig specifikation. Denne kan fx være udgivet som bog, og koste nogen penge at få fat i (eller evt fås via et bibliotek.) Det er ikke et krav at specifikationen skal være gratis tilgængelig, eller at man må kopiere den frit. Kravet tilgodeser at hvis nogen er interesseret i at implementere standarden, så kan de få fat i oplysningerne uhindret. Det anses ikke at være nogen hindring at standanden koster noget, da alle interesserede i den industrialiserede verden med en mindre indsats kan få adgang til informationen, fx via et forskningsbibliotek.

Det er en forudsætning at den åbent tilgængelige specifikation kan implementeres frit, dvs uden at der påløber udgifter til standardiseringsorganisationen eller andre rettighedsejere i forbindelse med implementationen eller distributionen af produkter der implementerer standarden. Der kan godt være patenter involveret, men de må ikke kræve betaling.

Defineret i en åben proces.

Dette krav tilgodeser at enhver kan have indflydelse på standardens indhold. Det er jo væsentligt hvad standarden går ud på teknisk, så de behov, som der er, bliver varetaget. Fx er det væsentligt for danske brugere, at POSIX-standarden indeholder understøttelse for internationalisering og dermed mulighed for understøttelse af dansk (localer), at der findes udvekslingsformater for email der er 8-bit (ESMTP), at der findes en localestandard der bl.a. kan definere at ugen starter på en mandag, samt hvornår uge 1 er i et år (ISO TR 14652), at der findes en sorteringsstandard (ISO 14651), og at der findes tegnsætskonverteringsstandarder (som RFC 1345). Det er her også vigtigt at processen er virkeligt åben, så selv små aktører som DKUUG kan have indflydelse. Ingen af de ovennævnte faciliteter ville formentlig have være standardiseret, hvis DKUUG eller andre små aktører ikke havde haft en reel stemmeret i det pågældende standardiseringsorgan. Det er svært så at spå om disse faclilteter så ville have været implementeret overhovedet, men sikkert er det at sige at de ikke ville have været nær så udbredte.

Udarbejdet i en standardiseringsorganisation

Dette tilsikrer at specifikationen bliver vedligeholdt, dvs fx hvis der er fejl i den, at de så bliver rettet. Det tilsikrer også at specifikationen er tilgængelig over en længere tidsperiode, hvor man kunne frygte at en specifikation, der blot var lavet som et enkeltstående tilfælde, nemt ville kunne glemmes bort.

Bemærkninger

En lakmusprøve på organisationens åbenhed er, om det er almindeligt at folk fra meget små firmaer eller brugerorganisationer kan få stor indflydelse på standarden, fx som leder af grupper eller som redaktører.

En anden tilgang er om processen på papiret er tilstrækkeligt åben. ISO har her nogle regler for hvad de vil anerkende som åben udviklingsproces ved godkendelsen af PAS-indsendere, dvs en organisation der kan indsende en Publically Available Specification (PAS) som forslag til at blive en ISO-standard. Der er noget gummi i ISOs paragraffer, men det er nok det tætteste man kan komme det.

Også forskellige statslige konkurrenceråd og monopoltilsyn har regler om at standarder skal udvikles i en åben proces, og stiller krav til tilgængelighed af referater af møder og afstemningsresultater; hvis kravene ikke opfyldes vil organisationen ikke være at regne som et standardiseringsorgan, men en sammenslutning der som formål har at etablere et kartel på vegne af medlemmerne.